Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Good Vibes koncert med Henriette Engelhart

OKT
19

Good Vibes koncert med Henriette Engelhart


Dato Onsdag d. 19. oktober 2022, kl. 20:00
Sted Aa Kirke, Storegade 2, 3720 Aakirkeby
Pris
Gratis Adgang
Good Vibes koncert med Henriette Engelhart

Good Vibes koncert med Henriette Engelhart

– lyt, syng med og bliv inspireret.

Med egne sange som ”Do You See”, ”Good Vibes” og ”I Appreciate” inviteres du til en interaktiv koncert med Henriette Engelhart, hvor vi sammen hylder livet og kærligheden i kirkerummets smukke klang.

Der inviteres til aktivt lyttende nærvær og egen fordybelse når Henriette Engelhart åbner sin store varme stemme. Med sin lange erfaring som korleder og sangunderviser, inviterer hun også til, at vi sammen folder stemmerne ud, åbner for hjertets visdom og både synger roligt og mere kraftfuldt sammen.

Henriette Engelhart er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, men har hele sit professionelle liv levet og lavet egne projekter og koncerter på Bornholm. Hun har de seneste 10 år levet af sin egen virksomhed Sing Alive by Henriette Engelhart, hvor hun fungerer som både udøvende kunstner, sangunderviser med egen Sing Alive Model og som korleder/teambuilder.

Good Vibes sangene er endnu ikke udgivet, da hun hellere vil lade sangene leve i virkelighedens møde mellem mennesker og i den samskabelse der ligger i hendes koncertform.

Som ekstra tilbud inviterer Henriette Engelhart til Good Vibes Korworkshop om eftermiddagen før koncerten. 

Elsker du at synge i kor og at lave koncert, men har måske ikke tid til at gå til et ugentligt kor,  så læs mere og tilmeld dig workshoppen på hjemmesiden: www.henrietteengelhart.dk/good-vibes-korworkshop

Workshoppen er for kvinder 15+  og er du mand som elsker at synge, så må du endelig synge med fra publikumsrækkerne til aftenens koncert, som der står beskrevet i invitationen til Good Vibes Koncert med Henriette Engelhart.